Det er ikke så svært at være studerende forældre, som du måske tror. Men en jungle af forskellige tilskud, kan gøre det svært for nye og kommende forældre at overskue deres muligheder. Men hjælpen er  på vej – en ny forening vil arbejde for at forbedre dette.

Ester Beha Baunsgaard kigger lettere nervøst rundt i det halvtomme lokale. Hun har ingen idé om, hvad hun skal forvente, men lige om lidt skal hun stå i spidsen for en stiftende generalforsamling.

Det har hun aldrig prøvet før, og det giver lidt ekstra svedige håndflader, at der pludselig skal godkendes vedtægter og vælges bestyrelse. 14 har meldt sig til på facebook. Men da urets visere hastigt nærmer sig 10.00, er under halvdelen dukket op.

”Jeg havde da godt nok håbet på lidt flere, men skal vi ikke bare gå i gang lige så stille,” spørger Ester retorisk ud i lokalet og forklarer, at kaffen og teen er til fri afbenyttelse.

”Og så har vi bestilt sandwiches. 10 vegetariske og 10 veganske. Alle skal kunne være med, og det ligner da, at vi har nok af dem,” griner hun.

Vi er til stiftende generalforsamling i Studerende Forældre. En ny forening for de, der vælger at bytte fredagsbar og tømmermænd ud med bleskift og barnets første sygedag. Og her er Ester Beha Baunsgaard både idémageren og på valg som formand.

Foreningen vil forbedre forholdene for de studerende og vise, at det ikke behøver være svært at kombinere bøger og børn, og at det ikke altid er en svipser, hvis man går på barsel under sit studie.

”I dag kan det nærmest være eksotisk at have børn under uddannelse. Og ofte bliver man mødt af den fordom, at det må have været et uheld,” siger formanden bag foreningen. 

Men måske har Ester Beha Baunsgaard og de andre i foreningen faktisk fat i den lange ende. Forskning viser, at det har store biologiske fordele at starte med at få børn, inden man runder 30 år, og samtidig er der i dag en lang række tilskud, som gør økonomien meget mere overskuelig, inden man afslutter uddannelsen i forhold til lige efter. Den del tager vi fat i senere.

Alarmerende forskning

En af dem, der er på bølgelængde med Ester Beha Baunsgaards idé, er professor ph.d Lone Schmidt. Hun er fortaler for, at man tidligere bliver bevidst om alderens indvirkning på evnen til at få børn. Det mener hun, fordi man som 20-årig er dobbelt så fertil, som man er som 30-årig. 

“Det handler ikke kun om, at det er sværere at blive gravid, men risikoen for spontan abort og et dødfødt barn vokser også i takt med alderen,” forklarer Lone Schmidt. 

Lone Schmidt har i flere år forsket i fertilitet. Hun er også programleder for en forskningsgruppe med forskere fra både USA, Portugal, og Danmark. Det betyder, at hun har et stort overblik over, hvilke faktorer, der er i spil, når par forsøger at blive gravide. En af disse er rygning – men alderen er en endnu større faktor.

Lone Schmidt fortæller, at fertilitetsproblemer er et stigende problem både herhjemme og i udlandet, men at en del af løsningen er simpel. 

“Det kræver, at vi bliver mere åbne og bedre til at tale om, at der skal sættes ind tidligere. Vi skal have fat i de studerende og få formidlet hvilke fordele, der er ved at blive gravid tidligere.”

Ifølge Danmarks Statistik var den gennemsnitlige alder for førstegangsfødende i Danmark i 2018 29,3 år. I kommuner med flere højtuddannede borgere er tallet endnu højere. Dét er et problem, mener Lone Schmidt.

Når den kommende generation af forældre i dag er færdige med deres videregående uddannelse, er mange af dem sidst i tyverne. Nogle vælger at gøre karriere, før de planlægger at få børn. Men det kan blive en glidebane med svære konsekvenser. 

Venter man med at få børn, til man er sidst i trediverne eller er fyldt 40, oplever Lone Schmidt gennem sit arbejde, at det er meget svært at få børn.

“De kvinder, som prøver at blive gravide efter de er fyldt 40 år, kæmper mod nogle svære odds. Det er kun 26 procent af dem, som ender med at få et barn. De resterende 74 procent oplever også graviditeter, men uden det ønskede resultat.”

Der er derfor flere fordele ved at få børn under studierne – og det behøver ikke være så svært at få SU og stipendier til at hænge sammen.

Mulighed for gode tilskud

236.472 kroner. Så mange penge kan et forældrepar på SU i løbet af det et barns første leveår få alene i støtte og tilskud. Helt anderledes ser det ud for et tilsvarende par, hvor begge er nyuddannede kandidater på dagpenge. Her løber de almindelige tilskud op i 63.107,52 kroner – under en tredjedel af, hvad de studerende har ret til.

Ifølge de studerende gør tilskuddene, at de sagtens få økonomien til at række. Men det kan imidlertid være svært at få et samlet overblik over, hvad man har ret til at modtage, og hvor man skal søge dem – og ikke alle er udstyret med en knivskarp machete til at navigere rundt i tilskudsjunglen. 

For Ester Beha Baunsgaard og hendes mand betød det, at de missede en række fødselsklip, som ellers normalt udbetales efter fødslen. Et resultat af, at de begge manglede hjælp og oplysning.

LÆS OGSÅ: Får du de tilskud, du har ret til?

”Det ville klar være rart med en klarere og mere samlet adgang til information,” siger Ester Beha Baunsgaard og påpeger, at det ikke kun er i forhold til de økonomiske spørgsmål, at der mangler hjælp og vejledning.

Hos Ester Beha Baunsgaards uddannelsessted, Københavns Universitet, kan man ikke søge sig frem til vejledning, om hvad man gør, hvis man har eller får børn under studiet.  Søger man efter studerende og børn får man i stedet udførlig vejledning til, hvordan man som forældre kan forholde sig til, at ens børn skal starte på universitet. 

For at undersøge denne problemstilling, foretog vi derfor en rundringning til studievejlederne på landets videregående uddannelser. Her stod det klart, at der ikke er en klar linje for, hvordan man vejleder studerende med børn. Flere af vejlederne vidste slet ikke, hvad de ville svare på stående fod, og ingen af dem havde et konkret overblik over, hvor mange studerende, der på deres uddannelse har eller får børn undervejs. 

Det var også en af årsagerne til, at Ester Beha Baunsgaard i sommer besluttede sig at starte  foreningen Studerende Forældre.

”Der er ingen forening i dag, der passer studerende forældres interesser. Det overrasker både medstuderende og undervisere, når man fortæller dem, at man har børn. Vi håber, at vi kan være med til at sætte mere fokus på det med denne.”

Behov for forening

Tilbage ved generalforsamlingen er de indledende formalitete så småt overstået. Det hele er rettidigt indkaldt, og det er en enig forsamling, der bekræfter, at de kan godkende både dirigent og referent.

”Og så skal vi bare høre, om der er nogen, der begærer anonym afstemning til valget til bestyrelsen,” spørger dirigenten ud i lokalet. Hun mødes med grin fra de fremmødte.

”Mon ikke det går,” lyder det med et smil fra en af fædrene, der sidder i den anden ende af det grå langbord.

”Det her er altså den hyggeligste generalforsamling, jeg nogensinde har været til,” lyder det fra en anden af de fremmødte. Og den kommentar får Ester Beha Baunsgaard  til at smile.

For et af foreningens erklærede mål er at være med til at skabe det netværk, som skolerne ikke faciliterer i dag. De vil vise, at man ikke får en dårligere studietid, selvom det at have børn kan sætte en begrænsning på nogle af de sociale arrangementer, som præger de danske uddannelser.

”Det skal ikke være ensomt, at man er nødt til at sige nej til fredagsbar eller fester. Derfor vil vi lave en række initiativer, som går på lidt andre præmisser. Og selvfølgeligt initiativer, hvor man kan tage børn med,” siger Ester Beha Baunsgaard.

På samme måde håber foreningen også, at man kan hjælpe de studerende, som af den ene eller anden grund er nødt til at misse undervisning på grund af barnets første sygedag eller andet.

”I dag er folk venlige til at dele noter, og det tror jeg kun bliver bedre, hvis flere forstår, at man sagtens kan have børn og studere,” siger Ester Beha Baunsgaard.

Ved generalforsamlingen er vi nu nået til det punkt, der tidligere gav Ester Beha Baunsgaard svedige håndflader. Valget om formandsposten.

”Er der nogen modkandidater?” spørger dirigenten. Ingen svar kommer retur – i stedet begynder de første allerede at klappe.

 ”Det betyder vist, at Ester er valgt som ny formand.” 

Nu vil hun forsøge at forklare andre, at man sagtens kan kombinere bleskift og bachelor.